Om Klima SOS
En klimalov skal sikre årlige reduktioner i udledningen af drivhusgasser og en 100 % vedvarende energiforsyning
Klimaloven
Klimaloven skal sikre bindende årlige reduktioner i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser og sikre en 100 % vedvarende energiforsyning.
NOAH har beregnet, at Danmark som udgangspunkt skal reducere med mindst 6 % om året for at tage sin andel af de globale reduktioner.
Med en klimalov skal der også indføres et ”CO2-budget” for 3 år ad gangen og for hele perioden frem til 2050.
Regeringen skal rapportere hvert år, hvordan det går, så Folketinget og offentligheden kan følge, at reduktionerne sker som planlagt.
De årlige reduktioner og retningen i CO2-budgetterne skal gøre det muligt at udfase de fossile brændsler senest i 2030.
Klimaloven skal sætte ambitiøse milepæle for den vedvarende energi, så den dækker hele energiforsyningen i 2030.
Senest i 2050 skal udledningen af drivhusgasser være udfaset.
Virkemidler til et NUL-emissions energisystem
De bæredygtige virkemidler er først og fremmest
1. Energibesparelser
2. Energieffektivisering
- dvs. indsatser for at reducere efterspørgslen på energiydelser overhovedet
3. Udbygning af vedvarende energi
- dvs. at sørge for at opfylde det tilbageværende energibehov med vedvarende energi
og
4.Omlægning af landbruget
- dvs. at ændre arealanvendelsen og kultiveringen af landet, så der sker en nettoopsamling af kulstof i biomassen og i jorden.
Læs mere her Tre rene skridt
Ingen beskidte tricks
Det er vigtigt, at vi reducerer udledningen af drivhusgasser uden atomkraft, uden storskala produktion eller import af agrobrændstoffer til transport og uden CO2-lagring i undergrunden (CCS) og uden køb af kreditter i udviklingslande.
Læs mere her Tre beskidte tricks
Opdateret 12. april 2009
