Personal tools

Om Klima SOS

Klimalovene i Storbritannien og Skotland.

24. juni 2009

Skotlands parlament har vedtaget en stærk klimalov

Climate Change Act 2008

 

Medlemmer af det skotske parlament har i dag stemt for en klimalov, der indeholder et mål om at reducere drivhusgasserne med 42 procent i 2020 - til dato det mest ambitiøse lovpligtige mål i verden.

Afstemningen fulgte efter længere tids kampagne fra Friends of the Earth Scotland og deres allierede i Stop Climate Chaos Scotland.

Læs den skotske klimalov her: Climate Change (Scotland) Act 2009

_________________________________________________________________________________

 

26. november 2008

Den britiske klimalov

 

Climate Change Act UK 2008

 

 

Den britiske klimalov Climate Change Act 2008 fik i dag den endelige godkendelse. Processen startede i 2004 med planer i Friends of the Earth om en kampagne for en national klimalov. Det nye i denne lov skulle være, at den skulle tage udgangspunkt i erkendelsen af, at der kun er et begrænset råderum for udledningen af drivhusgasser. Det gælder globalt - og det gælder for det enkelte land - og i princippet for den enkelte borger.

Friends of the Earth lavede et forslag, der udmøntede denne ide som en lov, der ville regulere drivhusgasudledningerne i Storbritannien gennem 3-årlige 'budgetter' og en bestemt procentvis reduktion i udledningerne år-for-år.

Derefter lancerede Friends of the Earth kampagnen The Big Ask, der skulle skabe et folkeligt pres på parlamentet for at få en sådan lov vedtaget. The Big Ask blev lanceret den 25. maj 2005. Den 28. oktober 2008 stemte det britiske Underhus med alle stemmer på nær 1 for The Climate Change Act.  

Se den britiske klimalov her: Climate Change Act 2008

Læs mere om hvordan The Big Ask førte til verdens første klimalov med bindende, årlige reduktioner: The Big Ask i England, Wales og Nordirland

Postkort

Forlang en klimalov her!

 

Little Big Ask


Global-klima.org

 

 

noah_logo
 
Friends of the Earth © 2008